Rollespil 2
Bureaukratisk sagsbehandling
Om rollespillene
Korruption optræder i mange former og sammenhænge. Rollespilsfilmene viser tre fiktive eksempler på korruption som en del af hverdagen i et udviklingsland. Filmene giver et indtryk af, hvordan du som dansker kan komme ud fra korruption i et udviklingsland – uanset om du er der som turist, studerende eller udsendt medarbejder. Og uden at du selv lægger op til korrupte handlinger.
De tre situationer er primært baseret på interviews med borgere i Ghana, medarbejdere i lokale antikorruptions-grupper og samtaler med danske erhvervsfolk i Afrika.
Filmholdet har selv under optagelserne i Ghana oplevet lignende situationer, hvor korruption indgĂĄr som en naturlig del af interaktionen.
Rollespillene og de øvrige film
De fiktive rollespil er en optakt til de andre films eksempler fra virkeligheden.
I film 5 ”Sådan siger vi nej” rådgiver Dansk Industris chefkonsulent Christine Jøker Lohmann og IFU’s repræsentant Nana Yaw Kwakye om, hvordan du kan undgå korruptionsfælden, når du arbejder uden for Danmarks grænser.
Film 4 viser eksempler pĂĄ hverdagskorruption, som almindelige ghanesere oplever.
I film 1 er der flere konkrete historier om den store korruption. En række eksperter deres bud på, hvorfor korruption er udbredt i mange udviklingslande og hvad man kan gøre for at bekæmpe det.
Bonus info
Skuespiller Sidney Ahiabor er frivillig i anti-korruptionsorganisationen CMAC – Citizens Movement Against Corruption. Det er praksis i Ghana, at unge nyuddannede har samfundstjeneste i et år. Det kan være som værnepligtig eller i organisationer som Ghana Integrity Initiative og CMAC, der arbejder for et demokratisk Ghana.
Vejledning rollespil
Der er tre korte rollespilsfilm, som illustrerer 3 forskellige situationer. Filmene kan ses samlet eller uafhængigt af hinanden, men bør ses i kronologisk rækkefølge. Filmene viser hvad man i praksis er oppe imod, hvorfor det kan være svært at sige fra og hvad følgerne kan være.
Hver film består af en realistisk situation på engelsk, hvor en skuespiller taler direkte til kameraet. Spilleren bliver opfordret til handlinger som måske – måske ikke er korrupte. Filmen foreslår et par svarmuligheder og du skal nu vælge, hvad du vil gøre. Derefter ser du filmens respons på det valg.
Inden filmen
Diskuter i klassen, hvad I forstår ved korruption. Hvordan vil I definere det? Hvilke typer af korruption kender I til? Hvor går grænsen mellem fx drikkepenge og bestikkelse? Er den skarp eller er den glidende? Er der en fast grænse eller afhænger den af situationen?
Hvor går jeres/din grænse?
Under filmen
Efter introen diskuterer I hvordan I vil reagere pĂĄ situationen. Hvad taler for og imod? Derefter ser I reaktionen hos modspilleren i filmen
Efter filmen
Har I andre forslag til, hvordan situationen kunne hĂĄndteres? Hvad synes I om modspillerens reaktion?