Korruption i Danmark
Korruption optræder i begrænset omfang i Danmark sammenlignet med mange andre lande. Men også i Danmark er der sager med korruption i den offentlige og private sektor.
Kan man sammenligne korruption i Danmark med korruption  i højrisikolande? Hvorfor er der mindre korruption i Danmark end i så mange andre lande?
Har vi korruption i Danmark?
Danmark bliver betragtet som et af de mindst korrupte lande i verden. På Transparency Internationals indeks over opfattelsen af, hvor megen korruption der er i forskellige lande (Corruption Perceptions Index) ligger Danmark i toppen sammen med de øvrige nordiske lande.
I 2015 er Danmark placeret som nr. 1 ud af 168 lande og er landet med den højeste nationale score med 91 af 100 mulige.
Sammenlignet med mange andre nationer er Danmark et land, hvor korruption kun optræder i begrænset omfang og ikke i samme grad er en del af samfundsstrukturen. Men også i Danmark er der sager med korruption både inden for den offentlige og private sektor.
Enevældens indsats mod korruption
Det danske samfund accepterer som udgangspunkt ikke korruption og bestikkelse. Personer retsforfølges, når de tilegner sig midler, der ikke er deres. Offentlige ansatte kan risikere at blive dømt, tvunget til at tilbagebetale værdier og ofte også miste deres job.
Danskerne er ikke tolerante over for magtmisbrug og bestikkelse. Almindelige mennesker bliver forargede, nĂĄr offentlige midler misbruges eller virksomheder snyder med regnskaberne. Holdningen til og konsekvensen af at begĂĄ korruption er altsĂĄ en anden i Danmark end i fx Ghana.
Det er der ikke noget nyt i. Siden 1660 har magtapparatet og samfundets top bekæmpet korruption. Den enevældige konge fratog adelen dens privilegier og gav embedsposter og administrationen af riget til veluddannede, loyale borgere. En række love sikrede kongen, at embedsmændene kunne fratages deres poster, hvis de tog af statskassen eller på anden måde drog fordel af deres position.
I dag er der fortsat en rekruttering til de offentlige stillinger, som principielt er uafhængig af ansøgernes personlige baggrund og tilknytning til chefer og ministre.
Der er klare retningslinjer for, hvordan man som offentlig ansat skal agere fx ved udbud, repræsentationsrejser og indkøb.
En udbredt digitalisering med lukkede e-systemer gør det sværere at snyde og misbruge sin position. Samtidig gør den moderne software det også enklere at afsløre, hvis der sker uregelmæssigheder eller misbrug, og hvem der haft adgang til diverse konti og filer.
Korruption og bestikkelse i Danmark
Korruptionsbegrebet omfatter mange former for korruption så som bestikkelse, nepotisme og magtmisbrug. I Danmark optræder korruption typisk som forskellige typer af bestikkelsessager og misbrug af offentlige midler inden for stat og kommuner, samt bestikkelse, bedrageri og skatteundragelse i det private.
Flere af de nyere sager om korruption i det offentlige Danmark handler om bestikkelse. Det kan være gaver eller andre ydelser fra en virksomhed til offentlige ansatte i forbindelse med en ordre.
Vennetjenester og kammerateri i forbindelse med ansættelser eller ordrer er andet tilfælde.
Andre sager fokuserer på mangel på gennemsigtighed, som kan gøre korruption muligt og som også kan udgøre et demokratisk problem. Fx når politiske partier ikke oplyser, hvilke personer og organisationer som de modtager partistøtte fra.
Inden for det private erhvervsliv kan det være sager om skatteunddragelse, interne aftaler der begrænser konkurrenceevnen og hvidvaskning af penge. Bestikkelsessager kan omfatte såvel den offentlige sektor og den private, når offentlige ansatte tager imod gaver fra en potentiel leverandør.
Om gaver fra private virksomheder til offentlige ansatte:
https://di.dk/dibusiness/nyheder/Pages/Gavepolitik-kan-mindske-bestikkelse-og-korruption.aspx
Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner: God adfærd i det offentlige.
http://hr.modst.dk/~/media/Publications/2007/God%20adfaerd%20i%20det%20offentlige%20-%20Juni%202007/God%20adfaerd%20juni%202007-pdf.ashxÂ
Om korruption i Danmark:
http://transparency.dk/korruption/korruption-i-danmark/
Dansk lovgivning og korruption
Korruption dækkes af flere paragraffer i den danske straffelov. Lovene gælder både korruption begået i Danmark og i udlandet. Selve ordet ”korruption” optræder ikke i lovteksterne, men det gør ordet ”bestikkelse” til gengæld.
De vigtigste love er § 122 om bestikkelse i den offentlige sektor og § 299 om bestikkelse i den private sektor. Lovgivningen skelner mellem aktiv bestikkelse – hvor man giver eller lover bestikkelse – og passiv bestikkelse, hvor man kræver eller accepterer at modtage bestikkelse. At medvirke til bestikkelse er også strafbart ifølge dansk lov.
Ifølge straffelovens § 122 gør:
”den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten”
sig skyldig i aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel i op til seks år.
Bestikkelse af ansatte i den private sektor er forbudt i henhold til den danske straffelov. Ifølge § 299, nr. 2 kan den som
”ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel”
straffes med bøde eller fængsel i op til fire år.
Den yderligere lovgivning pĂĄ korruptionsomrĂĄdet giver en ide om, hvilke former for korruption udover bestikkelse, der finder sted i Danmark.
- 280: Mandatsvig
§278: Underslæb
§279: Bedrageri
§281: Afpresning
§289a: EU svig
§290: Hvidvaskning af penge og hæleri
Justitsministeriets vejledning om korruption:
Justitsministeriet har i 2015 udgivet en pjece om, hvad korruption og bestikkelse er, gennemgang af de relevante love, samt hvordan man kan medvirke til, at det stoppes.
Pjecen redegør for straffelovens regler om bestikkelse og rådgiver om, hvordan man kan modvirke korruption og bestikkelse.
Danske myndigheders ageren overfor korruption
Men der er også dele af den danske lovgivning, som ifølge Transparency International enten er mangelfuld eller faktisk begrænser aktindsigt i regeringsdokumenter.
Netop gennemsigtighed og dermed mulighed for at følge sagsbehandling og beslutningsprocesser er vigtigt for at forebygge korruption i statsapparatet. Derfor er Transparency International Danmark bekymrede for konsekvenserne offentlighedsloven, der trådte i kraft pr. 1. januar 2014, hvor offentligheden og pressens aktindsigt blev begrænset.
I en vigtig rapport om whistleblowerbeskyttelse i Europa konkluderer Transparency International, at den danske lovgivning ikke beskytter whistleblowere tilstrækkeligt. Det kan betyde, at færre medarbejdere tør anmelde ulovlige eller problematiske forhold på arbejdspladsen, fordi de frygter at blive fyret eller på anden måde ”straffet” for at afsløre forholdene. Det er i samfundets interesse, at korrupte handlinger bliver afsløret og offentliggjort. Derfor bør der også være ordentlig beskyttelse til whistleblowere.
Om offentlighedsloven og whistleblowerbeskyttelse:
http://transparency.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/offentlighedsloven/
https://www.information.dk/udland/2016/07/brug-klageorgan-ved-offentlighedslovsbrud
Uddrag af interview med Christine Jøker Lohmann, chefkonsulent DI
Korruption i Danmark
Q: Kan man sammenligne den form for korruption vi har i Danmark med hvad vi ser i fx et udviklingsland?
CJL: Nej. Man kan på ingen måde sammenligne hvad vi ser i det, vi kalder højrisikolande inden for korruption i forhold til, hvad der sker i Danmark. Det er rigtigt, der kan være (korruption) og vi ser sporadiske sager i Danmark.
Men det er på ingen måde på samme niveau som i en række andre lande, hvor det er så meget en del af systemet. Jeg vil ikke sige, det er del af kulturen, for det mener jeg ikke det er, men det bliver en del af systemet og den måde, man simpelthen får brød på bordet for helt almindelige mennesker.
Så de bliver nødt til at bede om de her ting og derfor er det også en strukturel ting at gøre noget ved. Det kræver simpelthen øverste politiske vilje til at gå ind og ændre det.
Baggrund for vores begrænsede korruption
Q: Er der noget i den måde vores lovgivning eller samfund er bygget op på, som adskiller sig markant fra de steder, som er højrisiko-områder?
CJL: Det er faktisk en lang historie og går helt tilbage til 1600-tallet, hvor man begyndte at implementere love og slå meget hårdt ned på korruption, give bedre lønninger til de offentlige ansatte og håndhæve lovgivningen.
Det her med at håndhæve lovgivningen er helt essentielt, hvis man skal komme korruption og bestikkelse til livs. Vi ser danske virksomheder, der opererer internationalt i områder, hvor lovgivningen er til stede, hvis man kigger på det på skrivebordet. Men ude i praksis bliver den simpelthen ikke håndhævet ordentligt og der bliver ikke slået ned på det. Det er simpelthen det, der er et af de allerstørste problemer.
Cases i Danmark til undersøgelse og diskussion
Panama Papers – og SKAT
De meget omtalte Panama Papers omhandler efter sigende ogsĂĄ danskere med udenlandske konti, som er blevet brugt til skatteunddragelse.
Det danske skattevæsen har betalt ca. 600 millioner kroner for at få udleveret dokumenter med oplysninger om godt 300 sager. SKAT er naturligvis interesseret i at stoppe ulovlighederne og få skattekronerne tilbage til Danmark. Alligevel er der kritiske røster over politikerne og SKAT’s fremgangsmåde.
http://politiken.dk/oekonomi/ECE3372559/skat-betaler-millioner-for-laekkede-panama-dokumenter/
http://www.dr.dk/nyheder/penge/revisorer-en-glidebane-skat-koeber-laekkede-oplysninger
Se og Hør-skandalen
Bladet Se og Hør har købt fortrolige oplysninger om kendte og kongelige fra en medarbejder i NETS, den såkaldte tys-tys kilde. Kilden har benyttet sin position til at skaffe informationer om brug af kreditkort, så journalister på bladet kunne følge kontohavernes gøren og færden.
Har den tidligere NETS medarbejder begået korruption? Har ansatte på Se og Hør og Aller-koncernen gjort sig skyldig i bestikkelse?
http://politiken.dk/kultur/ECE3454688/anklager-kraever-lange-faengselsstraffe-i-se-og-hoer-sag/
Kongehuset og LEGO
Kongehuset promoverer Danmark og danske interesser udadtil. Det hævdes jævnligt, at kongehusets deltagelse i eksportfremstød har stor betydning for den danske eksport. Kongehuset kan altså være med til at styrke eller støtte salgsmulighederne for de virksomheder, som de optræder sammen med.
Men hvorfor finder eksperter det problematisk, at kongefamilien medbringer Lego-klodser til brasilianske skolebørn?
http://kongehuset.dk/nyheder/overraekkelse-af-lego-kasser
http://www.b.dk/nationalt/eksperter-kongehusets-taette-forhold-til-lego-er-problematisk
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2012/11/koeb-kongelige
ATEA sagen – danmarkshistoriens største bestikkelsessag
IT virksomheden ATEA har angiveligt foræret eller bestukket offentlige ansatte med bl.a. smartphones og tablet-computere for at kunne indgå indkøbsaftaler. Der er tale om en lang række ansatte inden for Region Sjælland. Rigspolitiet og Forsvarets efterretningstjeneste.
Hvad kan man som offentlig ansat tage imod fra en samarbejdspartner eller leverandør uden at det kan betegnes som bestikkelse? Hvor går grænsen mellem bestikkelse og gaver?
http://finans.dk/live/opinion/ECE8803235/gode-gaver-kan-vaere-lidt-for-gode/?ctxref=ext
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/150802/artikel.html
Oplæg til debat
Korruption eksisterer på alle samfundsniveauer i Ghana. Men hvordan er det i Danmark? Er korruption kun noget, der foregår i firmaer med kreative regnskaber? Eller blandt offentlige ansatte der finansierer private indkøb med offentlige midler?
Findes der ogsĂĄ hverdagskorruption i Danmark, hvor almindelige danskere udnytter systemet?
Uddannelse og job:
I Ghana findes der såkaldte protokol-lister, son giver udvalgte personer førsteret til uddannelsespladser. Personerne er ikke udvalgt på baggrund af karakterer eller talent, men på grund af deres personlige relationer.
Er der eksempler pĂĄ ulige vilkĂĄr i det danske udannelsessystem?
Jobsøgning:
Forbindelser og netværk har i stigende grad betydning på det danske arbejdsmarked.  Mange job slås aldrig op, men besættes gennem lukkede netværk eller gennem anbefalinger. Men er det ikke i orden at foretrække en ansøger, som man kender personligt eller som ens netværk kan anbefale?
Hvor går grænsen mellem en fordelagtig position og korruption?
Boligmarkedet:
Boligmarkedet i de større byer er fortsat varmt, når det gælder billige lejeboliger og andelsboliger. Som studerende kan det være svært at finde et værelse, som er til at betale.
Som udlejer kan du leje værelser ud til hvem som helst. Men hvor meget kan du afkræve af en lejer eller en roomie? Gør det en forskel, om din lejer er en dansk eller udenlandsk studerende?
LINKS
Transparency in Corporate Reporting 2014
Transparency International rapport (pĂĄ engelsk) om gennemsigtighed i danske virksomheder:
http://transparency.dk/wp-content/uploads/2010/08/TRAC-TransparencyRapport.pdf
Nationalt Integritetssystemstudie Danmark 2011
Transparency International Danmark: ”Studiet undersøger det nationale integritetssystem, som er summen af de institutioner, der arbejder for at styrke integritet og god regeringsførelse blandt statsansatte og private firmaer. Rapporten undersøger, i hvilken grad disse institutioner fungerer efter hensigten, og om landet har en god strategi for kampen mod korruption”.
http://transparency.dk/wp-content/uploads/2011/12/19.1.12._elektronisk_nis_final1.pdf
Eurobarometer om korruption 2012
Europa-Kommissionen har udgivet en EU-dækkende opinionsundersøgelse (Special Eurobarometer 374) om korruption. Resultaterne af denne undersøgelse fremhæver, at borgere i hele Europa opfatter korruption som et stort problem
http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_374_fact_dk_en.pdf