Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/globalegymnasier.dk/korruption/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to multibyte_patch::wplink_js() expected to be a reference, value given in /var/www/globalegymnasier.dk/korruption/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/globalegymnasier.dk/korruption/wp-includes/plugin.php on line 601
Film 1 | Korruption

Hvorfor stopper det ikke?

Korruption har store konsekvenser for samfundet og for den enkelte borger. Uligheden vokser og væksten i samfundet bremses, når en stor del af landets ressourcer går til korruption, Men hvorfor det er så svært at stoppe korruption i et udviklingsland som Ghana? Og hvordan kan myndigheder, borgere og det internationale samfund sætte ind mod korruption?

 

Korruptionens rødder

Mange tidligere kolonilande har landegrænser, som er trukket på tværs af befolkningsgrupper og tidligere civilisationer. Det kan medføre, at befolkningen ikke opfatter sig som et fælles folk, men snarere identificerer sig med lokalsamfundet.

Overgangen fra et tidligere kolonistyre til etablering af et demokratisk system tager tid. Ofte vil et nyt system bygge videre pĂĄ den tidligere administration som det fx ses i Commonwealth-lande.
OgsĂĄ i Ghana har man bygget videre pĂĄ engelsk kolonilovgivning og myndighedsapparat indtil nu.

I Ghana er korruptionsproblematikken dog nok især et spørgsmål om fattigdom og en samfundsstruktur, som favoriserer korruption. En etableret elite har bedre adgang til uddannelse og magtfulde job end den almindelige ghaneser.  Dem der har magt, sørger for at beholde den – og i nogle tilfælde misbruge deres magtposition. Korruption er så almindelig, at ”den ikke-korrupte stikker ud”, ifølge journalist Carlton Coffie.

Film 1 rejser spørgsmålet: hvorfor stopper det ikke? Det korte svar er: korruption fortsætter, fordi det kan betale sig for dem, der har magt og midler til at begå korruption.

 

Officielle tiltag mod korruption

De ghanesiske myndigheder har flere tiltag og institutioner, som er rettet imod korruption.
National Anti-Corruption Action Plan (NACAP) er en overordnet 10-ĂĄrsplan for kampen imod korruption.
MĂĄlene for planen er bl.a.:

  1. styrke befolkningen i at fordømme og bekæmpe korruption
  2. forbedre effektiviteten i offentlig og privat forvaltning
  3. engagere privatpersoner, medier og græsrødder i bekæmpelsen af korruption
  4. efterforske og retsforfølge korruptionssager

Nogle af de vigtigste myndighedsinstitutioner i planen er Attorney General’s Department (Anklagemyndigheden), Economic and Organised Crime Office, Comission on Human Rights and Advocacy Justice og Internal Audit Agency (Rigsrevisionen).

 

E-sikkerhed
IAA’ s direktør Kwabena Obese-Jecty understreger vigtigheden af uddannelse og systemer til at kontrollere offentlige arbejdsgange og til at begrænse den menneskelige faktor i sagsbehandlingen. Når individer har adgang til midler eller kan gribe ind i processer, er det nemmere at begå korruption.

Software til elektronisk sagsbehandling er almindelig i Danmark.  Det gør det muligt at kontrollere pengestrømmen trin for trin. Systemet registrerer hvilke sagsbehandlere eller andre, der har haft adgang til sagen og hvornår sagen er oprettet eller afsluttet.

 

Udbud, entrepriser og korruption

En stor del af den ghanesiske stats ressourcer går til anlægsarbejder og indkøb af serviceydelser. Derfor er der ekstra meget fokus på at slå ned på korruption her. Men det er desværre også et område, hvor der korruption florere, fordi det er muligt.

Ved offentlige udbud er der særligt 3 typer af korruption i entrepriser, som koster skattepenge:

1. Unfair konkurrence om udbuddet, når entreprenøren bestikker parterne for at få opgaven, medfører et dyrere tilbud accepteres frem for det mest konkurrencedygtige.
2. Byggeri og anlæg udført i ringere materialer end der er betalt for, så entreprenøren kan stikke penge i lommen.
3. Projektet er urimeligt dyrt fordi entreprenøren skal dække sine bestikkelsesudgifter og selv have en ekstra sort profit.

Det kan ske at entreprenøren i ledtog med de lokale ledere om at få mest mulig ud af de offentlige midler. Men ikke altid. ”De udnytter bare muligheden for lyssky forretninger, fordi der ikke er et tilstrækkeligt overvågningssystem. Så de snyder staten”.

Græsrødder og myndigheder har svært ved at gribe ind, når ingen vil stå frem og anmelde bedrageriet. ”Nogle gange kommer folk hen til dig og siger, de har viden om hvad der foregår. Men det er ”off the record”, ingen vil tale om det offentligt”, beretter ALAC koordinator Seyram Agbemenya.

En konsekvens af korruption i anlægsbranchen er dårlige veje og bygninger, som styrter sammen fordi der er brugt for lidt eller for ringe materialer. Hvis entreprenøren lykkes med at bestikke kontrollører af projektet i anlægsfasen, opdages svindlen først når vejen slår revner eller taget blæser af skolen.

Whistle Blower-ordningen: god lov – dårlig praksis

ALAC koordinator Seyram Agbemenya mener et af problemerne omkring whistleblower-ordningen er centralisering af myndighedsinstitutioner, som i dag er samlet i Accra.

”Mange sager foregår i fjerne områder langt fra Accra. Du kan ikke kontakte anklagemyndigheden i Accra, for det koster 10-20 dollars i rejseudgifter. Det har en fattig bonde ikke råd til. Den næste instans du kan melde det til, er din lokale Chief. Men hvor sikker er du på, at han ved, hvordan han skal håndtere sagen”?

Case: Ulovlig minedrift
Ulovlig mindedrift er et stort problem i Ghana. ”Nordpå oplever man, at det foregår ved højlys dag og alle i lokalsamfundet ved, at det foregår. Det er de lokale ledere, der tilsyneladende har en andel i det der foregår. Hvis jeg som borger overværer det eller opdager, at min nabo køber maskiner til minedrift, er jeg bange for at fortælle det til min Chief (lokale myndighed red.), for han er muligvis i ledtog med dem. Måske vil jeg blive overfaldet. Så tilliden til de lokale ledere og myndigheder er der ikke,” siger Seyram Agbemenya.


Case: Den ærlige tankpasser
En tankpasser havde arbejdet på en tankstation i 15 år. Hans chef indførte snyd med målerne, så kunderne fik mindre brændstof, end de betalte for. Tankpasseren sagde fra, men fik besked på, at ”sådan gør vi her”.

Tankpasseren anmeldte sagen til ALAC og ønskede at være anonym. ALAC kontaktede Ghana Standard Authority, som lavede en ”stikprøvekontrol” på tankstationen og konstaterede svindel.
Tankstationen fik en bøde og et påbud.

For ALAC var sagen en succes. Sagens forløb var kun en måned og tankstationen blev dømt. Men for den ærlige tankpasser fik anmeldelsen konsekvenser.

ALAC havde over for myndigheden gjort det klart, at anmelderen var en ”whistle blower” og skulle sikres anonymitet i henhold til ”the Whistle Blowers Act”.

Men tankpasserens identitet blev afsløret og han blev efterfølgende fyret fra sit job uden kompensation. ALAC opfordrede ham til at lægge sag an for fyring og få kompensation gennem den gratis retshjælp Legal Aid. Men han afslog. Han var bange for at ingen efterfølgende ville ansætte ham og han ville blive chikaneret.

Men hvordan kunne det gå til, at den anonyme anmelder blev afsløret?

Ifølge ALAC advokat Saami Mahmoud Al-Rasjid ved de offentlige ansatte ikke nok om whistle blower-ordningen. De ved ikke, hvorledes anmelderne skal beskyttes eller hvordan de skal håndtere sagerne korrekt. Sagen kan passere gennem mange hænder på et kontor og derved øges risikoen for at anmelderens identitet kompromitteres og lækkes.

 

Ytringsfrihed og pressefrihed

I Ghana er der ytrings- og pressefrihed. Men det er primært i radioen, at der bliver lavet kritisk journalistik om korruption, fx om valgsvindel hvor fiktive eller afdøde vælgere tælles med for at påvirke valgresultatet. Kritiske værter sætter fokus på aktuelle sager og konfronterer politikere og magthavere.

GIIs direktør Linda Ofori-Kwafo har i et radioprogram fortalt om sit kritiske syn på den siddende præsidents resultater i korruptionsbekæmpelsen. Det kan hun og andre borgere frit gøre i Ghana.

En del borgere ringer ind og deler deres historier – anonymt. I højere grad end i Danmark kræver udtalelser og anklager, at man kan dokumentere dem. Ellers kan det føre til anklager for bagvaskelse og injurier. Det har graverjournalisten Manasseh Azure Awuni fra Radio Joy FM har oplevet. Angsten for injuriesager og forfølgelse gør, at folk generelt kun udtaler sig anonymt eller off the record.

 

Magtmisbrug: De 34 dommere og CHRAJ bossens bolig
En anden kendt undercoverjournalist, Anas Aremeyaw Anas, lavede optagelser med skjult kamera under retssager for at undersøge og dokumentere, om det var muligt at bestikke dommere. Det vidste sig at være muligt i en lang række sager. Desværre også i grove sager som voldtægt og drab.

Journalistens dokumentation af korruptionen førte til, at 34 dommere blev sat fra bestillingen.

Der var stor folkelig forargelse over afsløringerne og måske er det en medvirkende årsag til, at de pågældende dommere nu bliver retsforfulgt.

CHRAJ – Comission on Human Rights and Administrative Justice er korruptionsmyndigheden per se. Det var derfor yderst skadeligt for institutionens omdømme, da CHRAJ’s øverste leder blev anklaget for at have misbrugt offentlige midler. Som embedsmand havde hun en gratis bolig stillet til rĂĄdighed. Men hun lejede derudover en luksuslejlighed i et mondænt kvarter og betalte lejen med offentlige midler.

 

LINKS
Radio Joy FM: Der er ca. 400 radiostationer i Ghana. Der er flest i Accra og Kumasi, men også i distrikterne. Radio Joy FM dækker nyhedsstof, politik og socialområdet. Radioen er med til at sætte dagsorden på området i Ghana.
http://www.manassehazure.com/

Dommersag – afsløring
https://en.wikipedia.org/wiki/Anas_Aremeyaw_Anas

http://www.graphic.com.gh/news/general-news/anas-expose-2-judges-dismissed.html

https://tighana.org/media/news-releases/judicial-scandal-anas-video-must-be-aired-gii/

CHRAJ boss
http://www.ghanatrade.gov.gh/Latest-News/chraj-boss-fired.html