Cases til diskussion og debat
Globale Gymnasier er et netværk af danske gymnasier, som
uddanner og inspirerer lærere og elever til at flytte undervisningen ud i virkeligheden og bruge verden som klasseværelse.
CASES I DANMARK TIL UNDERSØGELSE OG DISKUSSION
Panama Papers – og SKAT
De meget omtalte Panama Papers omhandler efter sigende også danskere med udenlandske konti, som er blevet brugt til skatteunddragelse.
Det danske skattevæsen har betalt ca. 600 millioner kroner for at få udleveret dokumenter med oplysninger om godt 300 sager. SKAT er naturligvis interesseret i at stoppe ulovlighederne og få skattekronerne tilbage til Danmark. Alligevel er der kritiske røster over politikerne og SKAT’s fremgangsmåde.
http://politiken.dk/oekonomi/ECE3372559/skat-betaler-millioner-for-laekkede-panama-dokumenter/
http://www.dr.dk/nyheder/penge/revisorer-en-glidebane-skat-koeber-laekkede-oplysninger
Se og Hør-skandalen
Bladet Se og Hør har købt fortrolige oplysninger om kendte og kongelige fra en medarbejder i NETS, den såkaldte tys-tys kilde. Kilden har benyttet sin position til at skaffe informationer om brug af kreditkort, så journalister på bladet kunne følge kontohavernes gøren og færden.
Har den tidligere NETS medarbejder begået korruption? Har ansatte på Se og Hør og Aller-koncernen gjort sig skyldig i bestikkelse?
http://politiken.dk/kultur/ECE3454688/anklager-kraever-lange-faengselsstraffe-i-se-og-hoer-sag/
Kongehuset og LEGO
Kongehuset promoverer Danmark og danske interesser udadtil. Det hævdes jævnligt, at kongehusets deltagelse i eksportfremstød har stor betydning for den danske eksport. Kongehuset kan altså være med til at styrke eller støtte salgsmulighederne for de virksomheder, som de optræder sammen med.
Men hvorfor finder eksperter det problematisk, at kongefamilien medbringer Lego-klodser til brasilianske skolebørn?
http://kongehuset.dk/nyheder/overraekkelse-af-lego-kasser
http://www.b.dk/nationalt/eksperter-kongehusets-taette-forhold-til-lego-er-problematisk
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2012/11/koeb-kongelige
ATEA sagen – danmarkshistoriens største bestikkelsessag
IT virksomheden ATEA har angiveligt foræret eller bestukket offentlige ansatte med bl.a. smartphones og tablet-computere for at kunne indgå indkøbsaftaler. Der er tale om en lang række ansatte inden for Region Sjælland. Rigspolitiet og Forsvarets efterretningstjeneste.
Hvad kan man som offentlig ansat tage imod fra en samarbejdspartner eller leverandør uden at det kan betegnes som bestikkelse? Hvor går grænsen mellem bestikkelse og gaver?
http://finans.dk/live/opinion/ECE8803235/gode-gaver-kan-vaere-lidt-for-gode/?ctxref=ext
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/150802/artikel.html
OPLÆG TIL DEBAT
Korruption eksisterer på alle samfundsniveauer i Ghana. Men hvordan er det i Danmark? Er korruption kun noget, der foregår i firmaer med kreative regnskaber? Eller blandt offentlige ansatte der finansierer private indkøb med offentlige midler?
Findes der også hverdagskorruption i Danmark, hvor almindelige danskere udnytter systemet?
Uddannelse og job:
I Ghana findes der såkaldte protokol-lister, son giver udvalgte personer førsteret til uddannelsespladser. Personerne er ikke udvalgt på baggrund af karakterer eller talent, men på grund af deres personlige relationer.
Er der eksempler på ulige vilkår i det danske udannelsessystem?
Jobsøgning:
Forbindelser og netværk har i stigende grad betydning på det danske arbejdsmarked. Mange job slås aldrig op, men besættes gennem lukkede netværk eller gennem anbefalinger. Men er det ikke i orden at foretrække en ansøger, som man kender personligt eller som ens netværk kan anbefale?
Hvor går grænsen mellem en fordelagtig position og korruption?
Boligmarkedet:
Boligmarkedet i de større byer er fortsat varmt, når det gælder billige lejeboliger og andelsboliger. Som studerende kan det være svært at finde et værelse, som er til at betale.
Som udlejer kan du leje værelser ud til hvem som helst. Men hvor meget kan du afkræve af en lejer eller en roomie? Gør det en forskel, om din lejer er en dansk eller udenlandsk studerende?
LINKS
Transparency in Corporate Reporting 2014
Transparency International rapport (på engelsk) om gennemsigtighed i danske virksomheder:
http://transparency.dk/wp-content/uploads/2010/08/TRAC-TransparencyRapport.pdf
Nationalt Integritetssystemstudie Danmark 2011
Transparency International Danmark: ”Studiet undersøger det nationale integritetssystem, som er summen af de institutioner, der arbejder for at styrke integritet og god regeringsførelse blandt statsansatte og private firmaer. Rapporten undersøger, i hvilken grad disse institutioner fungerer efter hensigten, og om landet har en god strategi for kampen mod korruption”.
http://transparency.dk/wp-content/uploads/2011/12/19.1.12._elektronisk_nis_final1.pdf
Eurobarometer om korruption 2012
Europa-Kommissionen har udgivet en EU-dækkende opinionsundersøgelse (Special Eurobarometer 374) om korruption. Resultaterne af denne undersøgelse fremhæver, at borgere i hele Europa opfatter korruption som et stort problem
http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_374_fact_dk_en.pdf