Korruption er en del af hverdagen i mange af verdens lande. Både på regerings-niveau og på gaden.

Hvad er korruption: definitioner og begreber

Verdensbanken, FN, OECD og Transparency International definerer korruption som ” misbrug af betroet magt til privat vinding”. Det er ikke nogen konkret eller afgrænsende definition på hvad korruption er, men det omfatter de mange forskellige former for kriminalitet, som begrebet korruption dækker over.

”Facilitation payment”, smørelse, bestikkelse, underslæb, returkommission, beskyttelsespenge, embedsmisbrug, kompensation, afpresning, hvidvaskning af penge, nepotisme – korruption er meget mere end bestikkelse og luksusferier på statens regning.

Bestikkelse være aktiv eller passiv. Aktiv bestikkelse er at give, tilbyde eller love bestikkelse. Passiv bestikkelse er at kræve eller modtage bestikkelse. Begge dele er korruption og ulovligt i Danmark.

Der foreligger ikke en endegyldig, global definition af grænserne for korruption, måske også fordi grænserne for hvornår en handling er korrupt eller ej kan svinge fra land til land. Facilitation money eller smørelse er således almindelig praksis i mange lande uden for Danmark, når man skal have tilladelser eller udført et stykke arbejde.

Korruption er mere end penge
Der er generel enighed om hvad korruption er: at man på ulovlig vis opnår fordele af enhver art, som man ellers ikke ville få.
Ofte er det økonomiske midler der skifter hånd. Men man kan også udnytte en magtposition til at få mere magt, mere fordelagtige vilkår og hæve sig over de regler og love der gælder for andre.  Korruption kan omfatte penge, varer, gaver og ydelser som vennetjenester eller sex.

Sexudnyttelse er fx et problem for FN’s flygtningeorganisationer. Flygtninge, også børn, kan blive misbrugt af de lejransvarlige, når mad og drikke skal fordeles. Sex kan være en ydelse for at opnå sikkerhed, når man står alene i verden.

Men krav om seksuelle ydelser kan også være en del af vilkårene på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution.

Korruption som systemisk problem
I et demokrati skal magteliten kunne udskiftes regelmæssigt – ellers er der mulighed for personlig berigelse og at rekruttering til magtpositioner sker inden for de samme grupperinger.

Men i et land med udbredt korruption er som oftest en elite, der sidder på magten og som sikrer sig at den bliver ved magten.
Lovgivningen i landet kan være gennemsigtig og demokratisk, men hvis en embedsmand eller ven af præsidenten bliver tiltalt, kan der laves ad hoc love, som giver vedkommende immunitet. Og så er lovgivningen og borgerrettigheder i praksis ren staffage.

Velfærdsydelser som skoler og sundhedsvæsen bliver finansieret af den skat, som landets borgere indbetaler. Men de samme skatteydere kan ikke regne med at få de ydelser og service, som de er berettiget til.

Systemet er bygget op som en korruptionspyramide: eliten i toppen tager for sig af statsmidlerne, offentligt ansatte og mellemledere i lagene under gør det samme – oftest hos skatteyderne som allerede har betalt én gang.

I bunden af pyramiden har man de lavestlønnede, som lægger den proportionelt største del af deres indkomst til korruption. Og som ikke har mulighed for at trække penge ud af andre. Transparency International anslår, at en lavere middelklasse familie i Mexico bruger 1/3 af deres disponible indkomst på korruption.

Korruption som global magtfaktor

Korruption er en del af hverdagen i mange af verdens lande. Både på regerings-niveau og på gaden. Selvom korruption ikke fylder meget i hverdagen i Danmark og de øvrige nordiske lande, findes korruption også her om end i en helt anden målestok.

Korruption er et vigtigt element i den globale økonomi. Derfor er kendskabet til korruption også vigtigt for at forstå udviklingen eller mangel på samme i et land.

Ifølge Dansk Industri er korruption på verdensplan en af de absolut største barrierer for økonomisk og social udvikling. Korruption er altså ikke kun et økonomisk problem; det er også en trussel mod demokratisk og social udvikling.

Konsekvenserne af udbredt korruption er mange: overtrædelse af menneskerettigheder, svækkelse af demokrati og retssystemet, voksende ulighed, konkurrenceforvridning, organiseret kriminalitet og ustabilitet i et land.

I lande med omfattende korruption kan være stor forskel på lovgivningen og på håndhævelsen heraf. Magthaverne kan lægge begrænsninger på, hvilke korruptionssager der retsforfølges og hvilke der “henlægges”. Udbredt korruption kan underminere og destabilisere et land. Når et lands love i praksis kan sættes ud af kurs og det er vilkårligt hvem der dømmes og hvem der går fri, så hersker der reelt lovløse tilstande.

Når staten og de folkevalgte ikke optræder forudsigeligt og giver borgerne de lovede serviceydelser, så tør borgerne ikke lægge deres penge i statskassen. Det giver heller ikke mening for borgerne, at de skal følge landets love, når de folkevalgte ikke gør det. Resultatet er et samfund, hvor alle er sig selv nærmest.

Omfanget af global korruption
Eftersom korruption som oftest foregår i det skjulte, er det forbundet med nogen usikkerhed at vurdere udbredelsen af korruption og omfanget i kroner og ører.

Ifølge Transparency Internationals vurdering er omfanget af bestikkelse i forbindelse med internationale investeringer og handel i en størrelsesorden af 500 mia. danske kroner hvert år. Det svarer til den samlede globale udviklingsbistand.

Den samlede mængde af bestikkelse koster verdensøkonomien ca. 1.000 mia. USD hver år ifølge Verdensbankens beregninger. Det enorme beløb omfatter kun den direkte bestikkelse, ikke de økonomiske konsekvenser af korruptionens indflydelse på vækst og konkurrenceevne eller de økonomiske tab som følge af andre former for korruption.

Hvilke lande er mest korrupte?
Dette undervisningsmateriale har det vestafrikanske land Ghana som case. Ghana har som mange andre afrikanske lande udbredt korruption – men set i et international perspektiv er Ghana bedre placeret statistisk end flere europæiske lande.

På Transparency Internationals Corruption Perception Index for 2015 er Ghana placeret som nr. 56 ud af 167 lande, hvor nr. 1 Danmark har den bedste placering og nr. 167 Somalia er rangeret som verdens mest korrupte land. Ghana er altså placeret i den ”pæne” tredjedel af verdens lande, når det angår korruption. Ghana ligger foran europæiske lande som Grækenland (58), Italien (61), Tyrkiet (66) og Rusland (119).

Derudover har Ghana forbedret sin nationale score fra 45 i 2012 til 47 i 2015. En score på 100 er lig med ingen eller meget lidt korruption i landets offentlige sektor. Danmark har til sammenligning en score på 91/100, den højeste nationale score for 2015. Ruslands nationale score er 29/100 og Somalia er nede på 8/100 i den nationale vurdering

 

FN’s verdensmål 2030

Korruption er medvirkende til at uligheden mellem rig og fattig vokser. Bekæmpelse af fattigdom er helt centralt for FN og det er et gennemgående tema i organisationens nye verdensmål. The Global Goals For Sustainable Development eller Verdensmålene for bæredygtig udvikling blev officielt vedtaget 25. september 2015.

Der er 17 nye bæredygtige verdensmål. Verdensmålene gælder for alle nationer og retter sig ikke kun mod forbedringer i udviklingslandene. Alle nationer skal forpligte sig til hver især at bidrage til, at målene bliver en realitet for alle mennesker i verden.

Især Mål 16”Fred, retfærdighed og stærke institutioner” er interessant i forhold til bekæmpelsen af korruption. Målet er ”dedikeret til fremmelse af fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, adgang til retfærdighed for alle samt opbygningen af effektive og ansvarlige institutioner på alle niveauer”. Effektive og ansvarlige institutioner såvel som retfærdighed indgår i begrebet god regeringsførelse. Men det er også helt nødvendige forudsætninger for at begrænse korruption i et samfund.

FN’s antikorruptions konvention
FN’s antikorruptionskonvention UNCAC (United Nations Convention against Corruption) trådte i kraft 14. december 2005. Konventionen blev tiltrådt af en lang række lande i 2006 med Kina og Danmark blandt de første. Ghana tiltrådte konventionen i 2007.

Flere vestlige lande tiltrådte konventionen langt senere – Irland og Island i 2011, Tjekkiet i 2013 og Tyskland i 2014.
I september 2016 havde 140 ratificeret konventionen ud af de 193 medlemslande. 180 lande havde underskrevet, men altså ikke tiltrådt konventionen i praksis.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon udtalte i 2009 på den internationale antikorruptionsdag:
” The UN Convention against Corruption is the world’s strongest legal instrument to build integrity and fight corruption”.
UNCAC er ifølge FN det eneste universelle og juridisk bindende antikorruptionsværktøj. UNCAC omfatter mange forskellige tyer af korruption som bl.a. magtmisbrug, vennetjenester og korruption i erhvervslivet.

FN’s indsats mod korruption
FN bekæmper korruption gennem sine programmer United Nations Development Programme (UNDP) og United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC). UNDP arbejder bl.a. for styrkelse af demokratisk regeringsførelse og opretholdelse af et uvildigt retsvæsen. Begge programmer afholdt i 2015 en international kampagne for at fremme kendskabet til de skadelige effekter af korruption.

Et andet FN-intiativ er Global Compact, som retter sig mod virksomheder. De ti principper i Global Compact  bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

 

LINKS

Om FN:
http://un.dk/da/om-fn
FN’s verdensmål 2030:
http://un.dk/da/om-fn/verdensmaalene

United Nations Office on Drugs and Crime:
http://www.unodc.org/

Om udviklingen af FN’s antikorruptionskonvention: http://www.un.org/press/en/2003/lt4378.doc.htm

Lande der har tiltrådt anti-korruptionskonventionen og har ratificeret konventionen:
http://www.unodc.org/unodc/en/treaties/CAC/signatories.html

FN’s Antikorruptionsdag 9. september:
http://www.anticorruptionday.org/actagainstcorruption/en/about-the-campaign/index.html

UN Global Compact: undervisningsvideoer
http://thefightagainstcorruption.org/

IMF International Monetary Fund om god regeringsførelse:
http://www.imf.org/en/About/Factsheets/The-IMF-and-Good-Governance

 

 

 

Undersøgelser af korruption

Det er svært at måle og undersøge omfanget af korruption, men der er en række kvalitative studier og indekser, der giver nogle klare indikationer af omfanget af korruption og bestikkelse i de enkelte hvilke lande.

Transparency Internationals årlige Corruption Perceptions Index (CPI) er det internationalt mest kendte indeks for korruption. Indekset er baseret på spørgeskemaundersøgelser af erhvervsfolks og eksperters opfattelse af korruption i landet.

Transparency International står også bag The Global Corruption Barometer. Barometers verdensomspændende resultater er ligeledes baseret på spørgeundersøgelser, men her er det ikke eksperter, men almindelige borgere  som deler deres opfattelse af omfanget af korruption, bestikkelse og magtmisbrug i deres hjemland.

Verdensbanken – World Bank – har fokus på FN’s nye bæredygtige mål og på god regeringsførelse. Der er en tydelig sammenhæng mellem regeringsførelse, ulighed og korruptionsniveau. Verdensbanken har et åbent datamateriale, hvor man kan følge deres indikatorer for regeringsførelse i alle verdens lande, herunder korruption som indikator.

FN’s program United Nations Office on Drugs and Crime har et kvantitativt materiale om korruption i flere lande og regioner.

OECD bekæmper bestikkelse inden for international handel for at styrke udvikling og vækst, og derigennem begrænse fattigdom. OECD har en række anbefalinger til bekæmpelse af korruption. der skal støtte op OECD’s konvention mod bestikkelse.

 

African Development Bank

Under sloganet “Zero Corruption – 100% Development” kæmper The African Development Bank for, at good governance og anti-korruptions strategier er vigtige elementer i udryddelsen af fattigdom.

I sin seneste årsrapport fra African Development Banks anti-korruptionsenhed står der, at de høje vækstrater i Afrika de seneste ti år kun har kunnet lade sig gøre i kraft af ”sustainable improvements of governance”.

Landerapporter fra Verdensbanken, Transparency International og U4 viser tydeligt, at der er udbredt korruption i Ghana. Verdensbanken viser endda, at den gennemgående er mere udbredt end i andre afrikanske udviklingslande: firmaer der forventes at betale bestikkelse ved byggetilladelse (47%), importtilladelse (38%), tilladelse til drift (23%), opnåelse af regeringskontrakter (61%) og møde med skatteinspektører (18%).

Tallene fra Afrobarometer viser, at mellem 83 og 89 % af alle ghanesere opfatter, at politikere og regeringsembedsmænd m.fl. er korrupte i kategorierne ”nogle”, ”de fleste” eller ”alle”.

 

Undersøgelser af korruption i Danmark

TI har i samarbejde med EU-kommissionen udviklet en metode til at vurdere en nations beredskab mod korruption “National Integrity System (NIS)” hvor man detaljeret vurderer de væsentlige elementer i statens institutioner. Derved ser man på hvordan korruption forhindres og/eller opdages. I 2011 kom resultatet af det danske NIS-studie.

 

Korruptionsindekser og data

Afrobarometer:
www.afrobarometer.org

Transparency International: Corruption Perception Index
http://www.transparency.org/cpi2015

Transparency International: Global Corruption Barometer
http://www.transparency.org/research/gcb/gcb_2015_16

Transparency International Danmark:National Integrity System
http://transparency.dk/wp-content/uploads/2011/12/19.1.12._elektronisk_nis_final1.pdf

Verdensbanken/World Bank: Governance Indicators
http://data.worldbank.org/
http://databank.worldbank.org/data/reports.aspx?source=worldwide-governance-indicators&Type=TABLE&preview=on

Verdensbankens Governance Research Indicator Country Snapshot (GRICS) giver et overblik over korruption i enkelte lande og verdensdele.
http://info.worldbank.org/governance/wgi/#reports

United Nations Office on Drugs and Crime:
http://www.unodc.org/unodc/en/data-and-analysis/statistics/corruption.html

OECD The Organisation for Economic Co-operation and Development:
http://www.oecd.org/corruption/

 

International korruptionslovgivning – eksempler
UN Convention Against Corruption:
https://www.unodc.org/documents/treaties/UNCAC/Publications/Convention/08-50026_E.pdf

The OECD Convention on Combating Bribery of Foreign Public Officials in International Business Transactions:
http://www.oecd.org/corruption/oecdantibriberyconvention.htm

EU Convention against Corruption:
http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/173

 

LITTERATUR
Mette Frisk Jensen: Korruption. Tænkepauser 32.
Aarhus Universitet 2015

Korruption i et udviklingsland

Korruption og borgerrettigheder
Kendskab til korruption er vigtigt for at forstå de problematikker, som mange udviklingslande står overfor.

Korruption sætter nye demokratier under pres, når bestikkelse og svindel indgår i valgkampen. Borgerrettigheder kommer under pres, når den lovgivende, dømmende og udøvende magt er modtagelig for bestikkelse eller selv udøver magtmisbrug og kræver ydelser af borgerne.

God regeringsførelse indebærer at sige nej til korruption og bekæmpe det på alle niveauer. Men de økonomiske fordele ved korruption og uigennemsigtige strukturer i magtapparatet gør det vanskeligt at dæmme op for korruptionen.

 

Korruption og ulighed
Magteliten i samfundet – de højtuddannede, politikere og erhvervsfolk – rekrutteres i stor grad fra de samme grupper og familier.

Korruption er med til at fastholde og forstærke det mønster. Det begrænser social mobilitet, men også udskiftningen blandt magthavere og beslutningstagere.

Manglende cirkulation på nøgleposter gør det vaskeligere at få indsigt i, hvordan rigdomme fordeles og ændre  procedurer, som kommer individer snarere end flertallet til gode.

Undervisningsområdet i mange udviklingslande er præget af omfattende korruption og svindel. Uligheden imellem rig og fattig fastholdes, når bestikkelse er en væsentlig faktor for at gennemføre en uddannelse.

 

Korruption og bureaukrati
Den menneskelige faktor i offentlig sagsbehandling er en af de største hindringer for at forebygge korruption i det offentlige.
Effektiv software og uddannede medarbejdere kan optimere arbejdsgange og mindske svind. Mangel på software og digital sagsbehandling betyder derimod, at arbejdet udføres i hånden og ofte kun eksisterer i papirkopier.

Den mangelfulde registrering og individuelle sagsbehandling gør det muligt for ansatte at snyde. Men det gør det også vanskeligere at bekæmpe korruption, når sagsbehandlingen er langsom og det er ikke muligt at samkøre registre.

Case:
I Kenyas hovedstad Nairobi har også udfordringer med den menneskelige faktor og offentlig sagsbehandling. For at forebygge korruption, har bystyret vedtaget at droppe kontantbetaling på byens rådhus.

Virksomheder og erhvervsdrivende skal forsøgsvis betale digitalt for deres licenser og lignende. Hvis e-systemerne fungerer, vil borgerne fra 2017 betale husleje, parkering og byggetilladelser online. Når der fremover ikke vil være store kontantbeholdninger på de offentlige kontorer, vil mulighederne for korruption blive reduceret.

 

Korruption over landegrænser
Korruption i et udviklingsland kan skyldes udenlandske økonomiske interesser. Tidligere kolonilande bliver ikke længere drænet for værdier af kolonimagter. Men økonomisk udnyttelse fra udlandet kan stadig finde sted.

Et udviklingsland er fortsat afhængigt af udenlandske firmaer og investeringer til store anlægsarbejder og råstofudvinding. Stærke økonomier i Vesten, Asien og Mellemøsten kan tilbyde lån til gengæld for kontrakter. Udenlandske firmaer kan vinde udbud eller udvindingsaftaler gennem bestikkelse af beslutningstagere.

Det er unfair konkurrence, som kan betyde, at det ikke er det billigste eller bedste tilbud, der vælges. I yderste konsekvens kan aftalen koste udviklingslandet penge i stedet for at skabe vækst.

 

Ghana som case

Ghana er en demokratisk succes i regionen med frie valg, skiftende regeringer og samtidig stabilitet internt og i forhold til nabolandene. Fra uafhængigheden i 1957 har korruption været en stor udfordring for landets udvikling.

Siden landets tilbagevenden til demokrati i 1993 er der oprettet en række institutioner til at bekæmpe korruption. Flere af disse indgår i landets Nationale Anti-korruptions handlingsplan NACAP sammen med borgerrettighedsorganisationer som Ghana Integrity Initiative. Ghana har en fri presse og der foregår en engageret offentlig debat især i radiomediet, som spiller en stor rolle i landet.

Ghana har potentialet til at være et meget rigt land. Landet har naturressourcer bl.a. i undergrunden og en delvist veluddannet befolkning. Men selvom landet ikke længere er en koloni og er politisk stabilt, så lever en stor del af befolkningen under fattigdomsgrænsen.

Den udbredte korruption i landet er en væsentlig årsag til det og belaster fortsat landets økonomi. Men viljen til at gøre indsats mod korruption er til stede både politisk og i befolkningen.

 

Korruption i Ghana
Korruption i Ghana optræder i mange former: I hverdagen er det gebyrer for at gadehandlere kan få varer ind til byen, smørelse til færdselsbetjente, ekstrabetaling for skolebøger og undervisning.

På det nationale niveau kan det være svindel med stemmeoptælling, bestikkelse af dommere og udbudsgivere.

Konsekvenserne af den udbredte korruption i Ghana er alvorlige. Offentlige midler forsvinder i private lommer og især de fattigste rammes hårdt, når staten mangler midler. Korruption kan i yderste konsekvens koste liv, når et indkøbscenter kollapser på grund af byggesjusk eller når patienter ikke får den nødvendige lægehjælp, fordi hospitalsudstyret er defekt.

Den internationale indsats mod korruption
FN, Global Compact, Den Afrikanske Udviklingsbank og OECD er blandt de store internationale aktører uden for Ghana, som giver støtte til bekæmpelsen af korruption. De internationale midler går både til at udvikle statslige institutioner og til at styrke befolkningens kendskab til korruption og dets følger.

Eksempler: Græsrodsorganisationen Ghana Integrity Initiatives rådgivningscentre ALAC har fået driftsstøtte fra OSIWA, Open Society for West Africa. Et andet GII projekt er ADISS, Accountable Democratic Institutions and Sustain Strengthening. ADISS arbejder for at styrke lovgivning og afsløre korruption i Ghana og ændre befolkningens syn på korruption. Projektet er finansieret af US Aid for en fireårig periode.

Dansk udviklingsstøtte i udviklingslande
Dansk udviklingspolitik definerer hvorledes og på hvilke områder den danske støtte gives.

Formålet med den aktuelle danske udviklingsstrategi ”Retten til et bedre liv” er at bekæmpe fattigdom med menneskerettigheder og økonomisk vækst.

Danida er den fælles betegnelse for Danmarks udviklingssamarbejde. Det er et aktivitetsområde placeret under Udenrigsministeriet. Danidas aktiviteter og støtte skal bidrage til at ”bekæmpe bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og stabilitet samt sikre alle lige rettigheder og muligheder i udviklingslandene”(Danida).

Menneskerettigheder og god regeringsførelse har en central placering i Danmarks udviklingsstøtte. Dansk udviklingsbistand går derfor også til indsatsområder i udviklingslande, som er centrale i bekæmpelse af korruption: støtte til reformering af retsvæsenet, styrkelse af kapaciteten i landets rigsrevision – som kontrollerer de offentlige institutioner og ansatte, støtte til NGO’er og medier der fungerer som vagthunde eller laver oplysningsarbejde blandt befolkningen om korruption.

Dansk udviklingsstøtte i Afrika
Danmark har i over 50 år haft et udviklingspolitisk samarbejde med en lang række afrikanske lande. Det danske udviklingsarbejde i Afrika er først og fremmest mod at reducere fattigdommen og øge beskæftigelsesmulighederne for de kommende generationer af afrikanske unge.

The African Development Bank er en vigtig samarbejdspartner i det danske udviklingsarbejde. Banken støtter bæredygtig vækst og fattigdomsbekæmpelse gennem lån og finansiering til lande over hele Afrika.

Den danske vægtning af god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption er formuleret i samarbejdsaftalen med banken, hvor Danmark forventer at the African Development Bank vil ”lead the quest for good governance and the fight against corruption in Africa”.

 

Dansk udviklingsstøtte i Ghana
Danmark har støttet Ghana med udviklingsbistand til at opbygge og udvikle landets institutioner siden uafhængigheden i 1957.

Det aktuelle samarbejde mellem landene er 4 programmer som er knyttet til Ghanas nationale udviklingsprogram ”Ghana’s Shared Growth & Development Agenda (GSGDA)”.

Det første program ”Tax and Development Programme” giver bl.a. støtte til den ghanesiske rigsrevision og til Ghana Integrity Initiative.  Konkret finansierer Danida GIIs årlige Antikorruptions debatter og Integrity Awards Scheme.

Det andet program støtter sundhedsvæsenet med særlig fokus på mødres sundhed og sikkerhed omkring graviditet og barsel.

Det tredje program ”Right to Services and Good Governance Programme (2014-2018)” har et samlet budget på 250 millioner danske kroner. Dette program udfaser Danidas over 20 år lange støtte til især menneskerettigheder, god regeringsførelse og antikorruption i Ghana.

Det fjerde program skal styrke udvikling af erhvervslivet i landet og generere beskæftigelse.

Danida har støttet udviklingsarbejdet i det ghanesiske sundhedsvæsen i 22 år. Fra 2016 udfases støtten som følge af den økonomiske udvikling i Ghana.

Danmark har givet massiv støtte til opbygning af sundhedssystemet, som i afrikansk kontekst er vældig godt. Borgere over hele landet har adgang til sundhedsydelser og et meget billigt sundhedskort giver ret til ydelser. Fødsler og tilsyn af spædbørn er dog gratis. Danmark og andre bidragsydere har tilskyndet dette for at få den høje mødre – og børnedødeligheden reduceret.

Det ghanesiske sundhedsvæsen er dog fortsat et område, hvor skatteyderne ikke altid får de ydelser, som de betaler for ifølge Danmarks ambassadør Tove Degnbol. Problemet skyldes ikke sundhedsministeriets indsats eller den siddende sundhedsminister, men at borgerne bliver pålagt ekstra udgifter af læger og sygeplejersker fx når kvinder skal betale for at føde på klinikker.

Danida følger op på alle de projekter, der gives støtte til i Ghana. Hvis pengene går til andet end det aftalte udviklingsprojekt, bliver udviklingsstøtten krævet tilbagebetalt.

Den danske ambassade i Accra er med til at administrere og kvalitetssikre udviklingssamarbejdet med Ghana. Ambassaden har korruption som særligt indsatsområde og antikorruptionspolitikken er tydeligt tilgængelig på ambassadens hjemmeside.

Fra udviklingsland til mellemindkomstland
Siden 2010 har Ghana været et mellemindkomstland. Ghana blev i 2015 optaget i OECD og anses for den næststørste økonomi i Vestafrika. Det har betydning for samarbejdet med Danmark, der prioriterer udviklingsbistand til de fattigste lande.

Danida er ved at udfase sine udviklingsprojekter i Ghana som følge af landets økonomiske udvikling og vækst. Fremover vil man i stedet satse på erhvervsstøtte i Ghana og udbygge det politiske og handelsmæssige samarbejde mellem Danmark og Ghana.

 

LINKS

Transparency International Danmark. Nyheder om korruption samt nyhedsbrev.
http://transparency.dk

Statistik om korruption i Ghana og Afrika:
Transparency International rapport” People and Corruption: Africa Survey 2015 Global Corruption Barometer” er udviklet sammen med Afrobarometer på baggrund af 43.143 respondenter fordelt på 28 lande i sub-Sahara Afrika i perioden marts 2014 – september 2015. Rapporten vurderer, at næsten 75 mio. mennesker har betalt bestikkelse inden for den sidste år.
www.transparency.org/whatwedo/publication/people_and_corruption_africa_survey_2015

Afrobarometer er et panafrikansk, uafhængigt netværk, som udfører meningsmålinger om demokrati, regeringsførelse og økonomi i mere end 30 afrikanske lande.
www.afrobarometer.org og www.afrobarometer.org/online-data-analysis

Transparency Internationals rapport fra 2013
www.transparency.org/gcb2013/country/?country=ghana

TI om korruption i u-landene: Transparency International Danmark gennemførte i 2015 en række aktiviteter for danske virksomheder med har interesser i udviklingslandene.
http://transparency.dk/korruption-i-u-landende/

 

Korruption i et udviklingsland:
http://nairobinews.nation.co.ke/jobs/corruption-city-hall-stop-cash-payments/

http://u-landsnyt.dk/nyhed/26-10-13/chokrapport-om-korruption-og-svindel-i-u-landes-sk

Danida
http://um.dk/da/danida/

Danida’s anti-korruptions-politik. På engelsk og dansk.:
http://um.dk/en/about-us/economy-and-results/anti-corruptions-policy

Danmarks udviklingssamarbejde med African Development Bank:
file:///C:/Users/Bruger/Downloads/strategi_african_delevopment_bank_web.pdf

Danmarks udviklingsprogrammer i Ghana og samarbejdet 2014-2018:
http://ghana.um.dk/en/danida-en

Danmarks ambassade i Ghana:
http://ghana.um.dk/en/about-us/anti-corruption/

Ghanas optagelse i OECD:
http://www.oecd.org/countries/ghana/ghana-joins-oecd-development-centre.htm