Korruption og udvikling – 1
Globale Gymnasier er et netværk af danske gymnasier, som
uddanner og inspirerer lærere og elever til at flytte undervisningen ud i virkeligheden og bruge verden som klasseværelse.
Korruption og udvikling 1
En undervisningsvejledning
Modulet henvender sig til undervisning i samfundsfag på B – eller A-niveau og International økonomi B/A på HHX. Modulet kan både bruges selvstændigt eller i forbindelse med et forløb om demokrati, internationale samfundsforhold, globalisering og økonomisk udvikling.
Formal
Eleverne skal opnå forståelse for, at korruptionen påvirker den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i udviklingslandene. Eleverne skal desuden sammenligne udviklingslandenes korruptionsniveau med andre lande og endvidere se på hvordan udvalgte internationale organisationer arbejder med antikorruption.Eleverne skal opnå forståelse for, at korruptionen påvirker den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i udviklingslandene. Eleverne får ligeledes redskaber til at finde tal fra internationale databaser og sætter disse ind i en udviklingsøkonomisk ramme.
Faglige mal
- undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
Kernestof
- magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
- globalisering og samfundsudvikling
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Modulets tilrettelæggelse (2-6 moduler afhængigt af afleveringsformen)
Eleverne kan med fordel se film 1 og 3 før det starter på opgaverne. Eleverne skal også have en basal forståelse for de forskellige internationale organisationers placering i verdenssamfundet herunder FN, Verdensbanken, IMF og EU. Elever som har arbejdet med udviklingsteorier f.eks. Rostows faseteori og Amins afhængighedsteorier, kan med fordel inddrage disse i spørgsmål 2 og 3. Anbefalet læsning f.eks. Kap. 30 og 32 i Kureer, International økonomi A, Systime, 2015.
Opsamlingen på undersøgelsesspørgsmålene kan f.eks. gennemgås i plenum på tavlen, afleveres som små gruppeprojekter, gennemføres som elevoplæg eller laves som nyhedsindslag f.eks. som Horisont på DR.
Opgaveark
I skal i grupper arbejde med følgende spørgsmål:
- Hvad siger film 1 om udbredelsen af korruptionen i Ghana og hvilke årsager til korruptionen kan læses ud af filmen…
- Mange internationale organisationer (f.eks. FN, IMF og Verdensbanken) mener at korruption forhindrer udvikling i udviklingslandene. Udarbejd en udviklingsøkonomisk landeanalyse af Ghana, hvor du inddrager f.eks. økonomiske nøgletal/indikatorer, som beskriver Ghanas udviklingsstadie.Du kan finde tal på følgende hjemmesider:
- Hvor befinder Ghana sig i sin udvikling og på hvilken måde kan korruptionen forhindre videre udvikling både økonomiske, socialt og demokratisk? Du kan finde inspiration via hjemmesidens link, filmene og i de tekster, der er skrevet om korruption. Du kan søge yderligere inspiration på dette link: http://www.worldbank.org/en/topic/governance/brief/anti-corruption
- Korruptionen er alle steder i Ghana (se f.eks. film 3 for konkrete eksempler). Ghana er dog ikke så hårdt ramt som f.eks. Nigeria, der ligger tæt på. Hvad kan årsagen være? Undersøg de to lande på http://www.transparency.org/country/ og find frem til hvad landene adskiller sig.
- Både FN, Verdensbanken, IMF, G20 og internationale NGO’er fordømmer korruption. De mener det er skadeligt for udviklingen i fattige ulande og forringer demokratiet i mange mellemindkomst lande som f.eks. Rusland. Kom med nogle bud på, hvorfor korruptionen fortsætter på trods af de mange pæne ord?